Foreningen 3PDK udbyder regelmæssigt et online kursus for “nye” i De Tre Principper. Formålet med kurset er at introducere nye medlemmer til De Tre Principper og at skabe et netværk indenfor principperne .
Det første udbudte kursus blev udsolgt på 4 timer og derfor holder vi nu kurset regelmæssigt. Foreningen 3PDK arbejder på at udbrede kendskabet til De Tre Principper i Danmark. Nogle af de tilbagemeldinger vi har modtaget i bestyrelsen fra vores medlemmer, er at det kan være svært som “ny” i forståelsen at være med i samtalerne. Derfor har vi nu oprettet et tilbud, til medlemmer som er nye i forståelsen. Foreningen tilbyder en mulighed for at få en introduktion til De Tre Principper gennem et onlineforløb der løber over 6 gange. Forløbet bliver faciliteret af forskellige medlemmer af 3PDK, der alle arbejder med De Tre Principper til daglig. Indholdet vil være en blanding af formidling, fælles læring, dialog og refleksion omkring forståelsen af De Tre Principper.
Hvad tidligere deltagere har fortalt efter kurset:
S. fortæller: Der sker altså noget her… Som jeg vist var inde omkring på kurset, har det gjort noget ved min bevidsthed – og det viser sig for mig hver dag. I dag var det i en optakt til, hvad der tidligere ville være endt i en diskussion… Min bedre halvdel var vred. Kort efter talte vi om det og han mente det var mig, der havde gjort ham vred. Det røg ud af mig at: ”Du kan da ikke give mig skylden for at du blev vred…” Tidligere ville jeg i den slags situationer have et virvar af tanker og jeg ville slet ikke være “skarp” nok til at betragte situationen – og da overhovedet ikke kunne se, hvad jeg så i dag. Den anden dag var en anden situation, hvor jeg lige fangede at jeg hørte noget, der ikke var blevet sagt. Det er godt nok dejligt med et stille sind.
K. Fortæller: jeg deltog i 3P kurset for begyndere, med et ønske om at få en bedre forståelse af De Tre Principper. Jeg havde lidt kendskab til principperne i forvejen, men manglede nogle måder, hvorpå jeg kunne få det implementeret og få skabt mere ro og glæde i min hverdag. Kurset var et sted, hvor der var plads til masser af refleksion og nye vinkler af 3P, som jeg endnu ikke før havde tænkt på. Det var hurtigt at mærke, at både nye som gamle i forståelsen af 3P, fik noget ud af kurset og at vi alle havde noget vi kunne give og tage imod. Kursets udformning gjorde, at der var plads til at tage det i eget tempo og dele det man havde lyst til. Der var ingen dumme spørgsmål eller fjollede tanker om principperne – der var plads til alle og det var et behageligt forum at være i når man er ny i 3P. Kurset har givet mig nogle redskaber til, hvordan jeg holder 3P tæt til mig og gør det en del af hverdagen. Jeg har været glad for at møde andre mennesker der alle står vidt forskellige steder i livet, men alle sammen arbejder mod det samme fælles mål. At gøre 3P til noget vi lever i og ikke kun noget vi taler om.
Tilmelding:
For at kunne deltage skal du være medlem af foreningen 3PDK. Hvert kursus har plads til 15 deltagere og afholdes løbende.
Du tilmelder dig ved at skrive til kurser@3pdk.org – her kan du også høre nærmere om kursets indhold og hvornår næste hold starter.
Pris:· Kr. 250,- pr. deltager. Pengene betales til 3PDK’s konto ved tilmelding. Kontonummer oplyses ved bekræftelse.