Af Trine Høhrmann
Alle mennesker, uden undtagelse, oplever perioder, hvor livet føles udfordrende, og andre tidspunkter hvor, det vi oplever føles mere rart og let. Det er sådan, det er at være menneske.
Vi oplever forskellige grader af ubehag og velbefindende, som vi uskyldigt kommer til at bruge mange af døgnets vågne timer på at navigere i, regne ud og forholde os til, alt sammen ud fra den bedste viden, vi har lige der.
Det kan meget hurtigt blive meget forvirrende, for hvilket ben skal vi stå på, når hvad vi oplever (= tænker, føler og sanser) hele tiden skifter.
Det er den menneskelig oplevelse.
Men uanset hvor grebet vi kan blive af de historier, vi uskyldigt skaber om os selv, andre og verden, og hvor langt de historier kan føre os væk fra at mærke ro og klarhed, så ændrer det ikke på, at roen og klarheden “bor” i os. Ro og klarhed er vores essens. Det ved vi fordi at så snart som vores anspændthed og urolige tænkning falder bort, oplever vi ro og klarhed.
Roen og klarheden er der hele tiden, og indimellem sløres den. Det er blot det, der sker, når vi ikke mærker den.
En opdagelse som har gjort en verden til forskel for mig inden for de sidste måneder, er, at jeg virkelig har fået øje på, at uanset min psykologiske oplevelse – om det er ubehag eller velbefindende, vil der altid kun være én retning for mig at kigge i, og det er ro og klarhed.
Det er ikke kun fordi det er rart at opleve, men det er det eneste “sted”, hvorfra det er tydeligt for mig, hvad jeg skal handle på, og hvad der ikke længere er et problem. Det er her visdommen til at vide, hvad jeg skal og om jeg skal, altid udspringer.
Det er blevet tydeligt for mig i en sådan grad, at det altid vil være meningsløst og tidsspilde for mig at lytte til støjen, som desuden altid er min egen lille Trine-stemme og aldrig visdom.
Jeg ved, at hvis der er noget jeg skal handle på, så vil det også stadig være aktuelt, når jeg har mindre på sinde, dog med den kæmpe forskel at jeg handler ud fra et mere klart og roligt sted og ikke ud fra en tilstand af anspændthed og uro (bekymring, frygt, ekstase…).
Jeg ved, at jeg ikke skal bruge støjen til noget, for guldet er altid at få øje på i ro og klarhed.
Så hvad gør forskellen?
1. Jeg skal synes, det er en god ide at kigge i retningen af ro og klarhed.
2. Jeg skal få øje på, når jeg ikke er i ro og klarhed – f.eks. når noget opleves kompliceret, anspændt, uroligt og jeg er i tvivl.
De Tre Principper er en spirituel forståelse, der peger på det konstante og formløse bag de forestillinger vi har om os selv, andre og verden, og når vi får øje på enkeltheden i forståelsen, vil det have en naturlig transformerende indvirkning på vores psykologi.