Af Annika Sigfredsson
Intet udefra skaber noget inden i mig. Alt, hvad man oplever, sker via tanker, og oplevelsen kan
skifte hurtigere end på et sekund.
Vi kan være flere mennesker i den samme situation og opleve den så forskelligt, som havde vi ikke
været på samme planet. Ens oplevelse kan ændre sig drastisk uden, at situationen umiddelbart har
ændret sig det mindste.
Døde frøer giver ikke følelser
Jeg gik alene på en lidt mørk sti, da jeg opdagede, at der lå utrolig mange døde frøer på stien. Jeg
opdager dem én ad gangen, og for hver frø jeg ser, bliver jeg mere og mere bange. De er ulækre.
Døde dyr er uhyggelige. Hvorfor er de alle sammen døde her? Det er da mærkeligt. Ad, hvad nu
hvis jeg kommer til at træde på dem, det ville føles smattet!
Men så fik jeg tanken: De er døde, de ligger stille, og jeg er kun bange, fordi jeg tænker bange
tanker, og tror på dem. Og så var jeg ikke bange mere, og jeg kunne gå roligt forbi frøerne.
Det gik op for mig, at det er mine tanker, der gør mig bange. Ikke noget udefra kommende.
Det blev meget tydeligt for mig, at det udelukkende er tanker, der skaber følelser, fordi følelsen
ændrede sig så markant, da jeg fik en ny tanke. Det føltes meget lettende og lidt sjovt at kunne se
mine følelser ændrer sig så hurtigt – “bare” pga. en tanke.
Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor mine følelser kommer fra efter dette. Hvis frøerne havde
givet mig bange-følelse, så ville følelsen jo ikke kunne forsvinde, uden at også frøerne forsvandt.
Altså må det være tanker, der giver følelser og ikke frøer.
En dødsensfarlig helt rolig oplevelse
Jeg var i Legoland med min kæreste, mine to niecer og min nevø. Vi prøvede, hvad jeg tror var en
form for 4D biograf. Man sad i en form for overdimensioneret sofa, som bevægede sig en smule.
Skærmen i biografen fyldte stort set hele ens synsfelt. Filmen omhandlede meget noget med at falde
og flyve rundt i noget, der mindede om universet i Lego-version.
Først havde jeg ikke mange tanker om oplevelsen, andet end at jeg fik lidt kvalme. Da jeg kiggede
på min ene niece, kunne jeg se, hvor vild en oplevelse hun havde. Hun skreg, tog sine ben op under
sig og grinede højt. Hun levede sig meget ind i det, dog var der noget i hende, der godt vidste, at
hun var i sikkerhed, ellers havde hun nok ikke syntes, det var sjovt. Min nevø havde nogenlunde
samme reaktioner, han kunne næsten ikke sidde stille, som han ikke kan, når noget er virkelig sjovt.
På min anden side sad min anden niece. Hun sad rimelig stille, smilede og grinede lidt. Jeg kunne
lige ane min kæreste, som havde et utrolig roligt ansigtsudtryk.
Denne oplevelse gav mig indblik i, hvor forskellige virkeligheder man har. Vi sad lige ved siden af
hinanden, og vi oplevede det vidt forskelligt. Nogle var i frit fald ud i universet, en anden oplever,
at se en lidt sjov film, hvor man gynger lidt imens. Jeg oplevede, at jeg selv kunne vælge min
oplevelse. Til at starte med levede jeg mig ind i det, så fik jeg kvalme og ville hellere kigge på de
andre. Ved ikke at tage filmen så alvorligt, fik jeg en anden oplevelse. Jeg oplevede i stedet, hvor
hyggeligt jeg synes det var at se på børnene, og hvordan deres virkelighed så ud.
Der var rig mulighed for at lade sig rive med og enten nyde eller ikke nyde oplevelsen. Ligesom
man kan lade sig rive med af sine tanker, og komme til at glemme, at det bare er tanker.
Jeg oplever tit at tanker, for det meste de negative tanker om mig selv, opleves utrolig virkelige.
Men det er jo det samme som filmen, jeg kan vælge at leve mig ind i det, og det er fint. MEN jeg
kan også vælge, ikke at leve mig ind i det, jeg kan kigge på det lille stykke loft man kunne se, lukke
øjnene, eller kigge på de mennesker, der er omkring mig. Det er mit valg, hvilke tanker jeg tror på.
Men det er også ufarligt at komme til at tro på de “forkerte” tanker, for filmen slutter altid. Lige
meget hvor meget jeg tror på, at filmen er virkelig, så er det bare billeder på et lærred, og en sofa
der gynger.
Medfødt sundhed som kompas
Det er mit valg, hvilke tanker jeg tror på, og ikke nok med det så har jeg en medfødt sundhed, der
giver mig kvalme eller ubehagelige følelser, som fortæller mig, at jeg fokuserer på det “forkerte”.
Forkerte er ikke det rigtige ord, for der er ikke noget forkert. Man må godt gøre noget, der føles
ubehageligt, men det er rart at vide, at man altid har et valg, og at man aldrig behøver være i
ubehaget. Ens medfødte indre sundhed guider en via følelser både kropslige og psykiske til at gøre
det, der er bedst for en. Dermed ingen grund til bekymring.