Bestyrelsen består af:
Formand: Lotte Lykkegaard Laursen, lla@mobilize-nordic.com
Næstformand: Lars Myndal Fogtmann
Kasserer: Kim Brems, info@3pdk.org
Henriette Curtz Jansen
Troels Verholt
Trine Høhrmann, trine.hohrmann@gmail.com
Suppleanter:
Miriam Ørnebjerg Vestergaard
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@3pdk.org – vi glæder os til at høre fra dig 🙂
Her kan du læse mere om bestyrelsesmedlemmerne
Lotte Lykkegaard Laursen (formand):
Jeg stødte på denne forståelse af vores medfødte mentale sundhed og de
principper der ligger bag vores psykologiske design i 2013 og oplevede en stor forandring i mit liv.
Siden har fortællelysten boblet og jeg har været med til at udbrede forståelsen af principperne siden,
sammen med mange fantastiske ildsjæle. Bl.a. i bøgerne “Livet har dig – Seksten fortællinger om vejen
fra styring og kontrol til nærvær og trivsel”, 2019, “Livet har dig altid – Mental sundhed i et nyt
psykologisk perspektiv”, 2020 og “Livet har dig, også i en krisetid – enogtyve solstrejf af mental
sundhed i en coronapandemi, 2021. Siden 2018 også i regi af bestyrelsen i 3PDK og de sidste år som
bestyrelsesformand. I disse år er jeg særligt optaget af at udbrede kendskabet til 3P på et strategisk
niveau i Danmark. I bestyrelsen er jeg bl.a. tovholder for den arbejdsgruppe der arbejder med 3P og
evidens.
Privat bor jeg i det naturskønne Sorø med min store dejlige familie.
Lars Myndal Fogtmann (næstformand):
Jeg bor i Frederiksværk sammen med min skønne hustru Dorthe Myndal
Fogtmann og vores 5 børn. Vi blev begge introduceret til principperne tilbage i 2013. Dengang var der
ikke mange andre i Danmark, der kendte til principperne, så vi måtte udenlands for at blive klogere på
dem. Siden 2013 har jeg været selvstændig konsulent, og arbejder med at bringe principperne ind i
både private og offentlige organisationer. I 2015 var jeg med til at sætte de første streger, til det som
i dag er 3PDK foreningen, og var en del af bestyrelsen i 3PDK de første 4 år. Efter en pause trådte ind
i bestyrelsen igen i 2023. I bestyrelsen er mine interesseområder at mødes med nye practitioners,
være tovholder på arrangementer samt støtte dem som arbejder med at formidle principperne.
Derudover er jeg en af medforfatterne til Livet har dig. Her skrev jeg om hvordan denne forståelse
hjælp mig i mit kræftforløb.
Kim Brems (kasserer):
Jeg bor midt i Odense. Foruden at nyde at leve med forståelsen af 3P, er mit fokus på det
administrative i foreningen. Jeg er den de fleste har kommunikeret med skriftligt, da jeg er den der
mest svarer på mails der sendes til info@3pdk.org. Jeg forsøger at udbrede kendskabet til 3P ved at
lave kommentarer på LinkedIn i opslag, hvor det er relevant at forsøge at få andre gjort nysgerrige på
3P. Desuden skriver jeg mails til f.eks. journalister og andre meningsdannere. Når jeg støder på
mennesker, hvor de selv i snakken kommer ind på noget mentalt, peger jeg naturligvis på 3P. Jeg har
kendt til 3P siden 2014.
Henriette Curtz Jansen:
Jeg bor i Farum lige op af skov og sø med tre store børn, mand, hund og kat.
Naturen er en stærk inspirationskilde for mig og som kandidat i idræt, synes jeg det er smukt og stort
at konstatere hvordan vores fysiologi og psykologi er tæt forbundne og et spejl af hinanden: Skabt til
trivsel og overlevelse – robusthed og kærlighed. Jeg er fascineret af det spirituelle som er lige dybt
forankret i os alle lige bag tankerne. Jeg er nytiltrådt i foreningens bestyrelse i marts 2024 Jeg er
optaget af strategi – at få udbredt forståelsen i den offentlige samtale, som modvægt til det ‘ude fra
ind’ og risikoorienteret syn på vores mentale sundhed. Jeg elsker skriftlig og mundtlig formidling og
ikke mindst fysisk samvær og derfor arbejder jeg på vores formidling & kommunikation og afvikling af
vores fysiske events.
Troels Verholt:
Jeg bor lige uden for Roskilde sammen med hustru, datter og hund. I
bestyrelsesarbejdet brænder jeg for at gøre det nemmere for danskerne, at finde os og principperne.
Jeg arbejder med vores hjemmesider, med mentorordningen og er Zoom-vært.
I min fritid taler jeg med alle om 3P, der har lyst, og forsøger at så frø alle steder jeg kommer – nogen
blomstrer og nogen gør ikke. Men da jeg selv har mærket, hvilken forskel principperne gør, elsker jeg
at kunne hjælpe andre med at mærke det samme.
Trine Høhrmann: Jeg bor i skønne Svendborg på smukke Sydfyn, hvor jeg til dagligt arbejder ud fra De
Tre Principper gennem samtale, supervision og facilitering. Jeg er særligt optaget af at udbrede
kendskabet til De Tre Principper til dem, som endnu ikke har kendskab til principperne og støtte dem,
der arbejder ud fra forståelsen. Mine roller i bestyrelsesregi læner sig op ad dette, bl.a. ved at jeg står
for koordinering af webinar og er med i Pejlemærkegruppen som støtter de som arbejder med 3P.
Miriam Vestergaard Ørnebjerg: Jeg bor på Sydøstfyn, lige mellem Svendborg og Nyborg (Hessel-ager).
Jeg er suppleant i foreningens bestyrelse, og jeg sidder med en del koordineringsarbejde. Bl.a. vores
blog på hjemmesiden 3pdk.org, hvor der hver måned bliver lagt et nyt blogindlæg op. Alle kan skrive
et indlæg til denne blog, og man kan sende sit indlæg til blog@3pdk.org . Jeg sidder også med
koordineringsarbejde omkring vores frivillige zoom-værter samt kursus-undervisere i fællesskab med
Henriette. Jeg brænder for den del af 3p-samtalen, der omhandler modstand på principperne eller
generelt oplevelsen af modstand i livet, og jeg elsker at være nysgerrig i den retning sammen med
andre.
Miriam Vestergaard Ørnebjerg (suppleant):
Jeg bor på Sydøstfyn, lige mellem Svendborg og Nyborg (Hessel-ager).
Jeg er suppleant i foreningens bestyrelse, og jeg sidder med en del koordineringsarbejde. Bl.a. vores
blog på hjemmesiden 3pdk.org, hvor der hver måned bliver lagt et nyt blogindlæg op. Alle kan skrive
et indlæg til denne blog, og man kan sende sit indlæg til blog@3pdk.org . Jeg sidder også med
koordineringsarbejde omkring vores frivillige zoom-værter samt kursus-undervisere i fællesskab med
Henriette. Jeg brænder for den del af 3p-samtalen, der omhandler modstand på principperne eller
generelt oplevelsen af modstand i livet, og jeg elsker at være nysgerrig i den retning sammen med
andre.